Jean-Luc Seigle: Femme à la mobylette

En roman om de udsatte, om dem der kun med nød og næppe klarer sig igennem dagligdagen, men som alligevel har en livslyst, der kan sætte sig igennem.

Hovedpersonen Reine, arbejdsløs, alene med tre børn efter at faderen har forladt dem og uden økonomisk støtte. De bor i et lille hus, og det der før var en lille have er fyldt med skrammel som faderen har samlet.

Reine er på grænsen til at slå sine børn og sig selv ihjel, men står imod. Hun får ryddet haven og finder en gammel knallert, som kan bringe hende lidt væk fra huset. Hun får et arbejde hos en bedemand, får en elsker, der er lastbilchauffør. Det ene mirakel efter det andet. Man kan det vare ved? Er der ikke en trussel der nærmer sig. Læs det selv, for det er en historie, der griber én.

Jean-Luc Seigle skriver meget følsomt om Reine og hendes situation, og i et lille efterskrift til romanen, skriver han om en tur til New York og om kvindens og de fattiges entré i fransk litteratur. Det er ingen mindre end Lamartine, der introducerer den nye socialrealistiske litteratur.

Turen til New York handler også om de millioner af mennesker, der af nød flygtede til USA og var med til at bygge New York. Men hvad gør man nu mod de økonomiske flygtninge? Man spærrer af for dem i stedet for at bruge deres kunnen og ideer.

Det er en meget dyb og voldsom bog, som kan sætte mange tanker i gang. Gør vi nu egentlig det rigtige? Skal vi lukke af eller åbne.

Læs bogen - den er et vigtigt element at få med. Vi ser også et Frankrig, som ikke ofte skildres i litteraturen.

Flammerion, 2017