Christine Jusanx: On met longtemps à devenir jeune

En debutroman af Christine Jusanx, der ellers arbejder i erhvervslivet. Starten på bogen er ganske spændende: " Jeune senior de 59 ans, tout juste préretraitée, cherche à partager appartement proche tour Eiffel avec colocataire gai et optimiste. Profil idéal recherché : étudiant étranger voire jeune quadra en transition de vie. " 

Fortælleren er Jeanne, der lige er blevet fyret fra en stilling i et ejendomsmæglerfirma i Bordeaux. Hun har ellers lagt hele sin sjæl i jobbet, men må nu lægge sit liv om. Hun vil gerne tilbage til Paris, men har ikke lige råd til at købe en lejlighed tæt ved Eiffeltårnet selv. Hun anbringer sin annonce flere steder og får til sidst kontakt til en ung mand fra Brasilien, der vil købe sin del af lejligheden.

Vi får nu en skildring af, hvordan livet former sig for Jeanne, hendes økonomiske problemer, arbejdsformidlingen, men også fællesskabet med Paolo, der har en enorm livslyst. Paolo får senere en kæreste og flytter, men Lucien en ung mand der lige er skilt flytter ind. Han har to døtre, så der bliver nye problemer at overvinde.

Skildringen af de første år som pensionist afløses af en skildring af Jeanne som skolelærer i Afrika, som hun dog forlader efter et år. Der sker flere ting i hendes liv, men det vil vi ikke afsløre her.

Det er et spændende udgangspunkt, men der sker næsten for meget med Jeanne til at det kan være sandsynligt, men det fortælles i et let og levende sprog. Personen Jeanne afslører gennem bogen sin opvækst, forholdet til mor og bedstemor og hendes tilværelse som alenemor for sønnen Léo. Der er skildringer af Paris og Afrika, som danner rammen om hendes liv. 

Et billede af en kvinde i pensionistalderen, der finder sin ungdom igen. Der er få personer, som vi får et indtryk af gennem Jeannes beskrivelser, men her kommer jeg-fortællingen lidt til kort, for vi mangler en større dybde.


Michel Lafon, 2017