Thursday, April 12, 2018


J.M.G. Le Clézio: Bitna, sous le ciel de Séoul


I sin nye bog tager Le Clézio os til Sydkorea, nærmere bestemt Séoul. Hovedpersonen er den unge pige Bitna, der er taget fra en lille fiskerby for at studere i storbyen. Hun er fattig og må i starten bo hos en tante og hendes ondskabsfulde datter.

Men hun flytter i sit eget kælderværelse og får en dag et job hos Salomé, der er en ung kvinde, der er uhelbredeligt syg. Birna begynder at fortælle hende sine egne opdigtede historier. Salomé betaler hende godt og sender ofte bud efter, når Bitna ikke kommer og fortæller videre.

Vi får en række historier f.eks. om manden med de to duer, om de to drager, om det bortførte barn og om den unge pige der bliver sangerinde. Umiddelbart er det selvstændige historier, men de kobles alligevel, for det er historier, der også handler om Bitnas og Salomés situation: om liv og død, om uvenskab og venskab, om egoisme og solidaritet. Ja, der er mange andre facetter også. Historier foregår også i Seoul og omegn, for Salomé vil høre noget, som hun kan forholde sig til.

Det er en utrolig spændende og velskrevet bog, hvor vi også oplever forfatteren/fortælleren som den der udvikler en lille detalje til en stor historie via sin evne til at søge dokumentation (her i den grundige beskrivelse af Seoul, de lokale skikke mm) og bruge fantasien. Historien er jo sand, selv om den er opfundet!

Igen en bog som man bør læse, for Le Clézio lever bestemt op til det bedste i hans forfatterskab.



Stock, marts 2018

Wednesday, April 11, 2018


David Foenkinos: Vers la beauté


Ny pragtfuld roman fra Foenkinos, der handler om at søge trøst gennem kunst både som betragter og som udøvende, hvis man har været udsat for voldsomme psykiske chok og traumer. 

Den ene af bogens hovedpersoner er Antoine Duris, der er lærer på Beaux-Arts i Lyon, en vellidt og meget arbejdsom lærer, der er meget opsat på at støtte de studerende på alle måder. 


"Il voulait être davantage complice avec ses élèves. Cela lui donnait même une raison d’être.. Il voulait être davantage complice avec ses élèves. Cela lui donnait même une raison d’être."

Men pludselig forlader han sit job, tager til Paris og bliver opsynsmand i Musée d'Orsay. Han får et job i en sal, hvor han kan se på et billede malet af Modigliani, som han er ekspert i. Billedet forestiller Modiglianis muse. Antoine taler ofte til billedet, og vi får at vide, at hans kæreste gennem mange år har forladt ham. Er det mon skyld i at han har forladt alt?


En anden person, en ung pige Camilla, bliver introduceret i romanens anden del (af fire). Hun har svært ved at komme over en pubertetskrise, men bliver pludselig optaget af at male og tegne. Det er ved at overtage hende fuldstændigt, men der er ingen tvivl om, at hun har evner. Camilla bliver også ramt af voldsomme traumer på grund af en bestemt begivenhed, som jeg ikke vil afsløre her. Hun prøver at komme ovenpå igen. Det hjælper med et besøg på museer i Paris:




"Elle demanda à ses parents de passer quelques jours à Paris au lieu de filer directement vers la Bretagne. Ils ne pouvaient rien lui refuser ; ses envies étaient de la vie. Elle voulait tant revisiter les musées de la capitale, celui d’Orsay notamment. Ce second voyage fut un enchantement encore supérieur à celui de la première fois ; elle aurait voulu ne plus quitter les lieux, y passer tout l’été. Elle comprenait la puissance cicatrisante de la beauté. Face à un tableau, nous ne sommes pas jugés, l’échange est pur, l’œuvre semble comprendre notre douleur et nous console par le silence, elle demeure dans une éternité fixe et rassurante, son seul but est de vous combler par les ondes du beau. Les tristesses s’oublient avec Botticelli, les peurs s’atténuent avec Rembrandt, et les chagrins se réduisent avec Chagall."

De to skæbner knyttes sammen, og vi får en forklaring på Antoines handlinger. 

Det er et spændende forløb og tema. Kunsten der kan ændre folk og måske give dem håb. Men det er også en bog om at undervise, at være lærer, hvor der kan opstå en skizofreni i en person som privat og som lærer.

Der er mange andre stærke scener i bogen, ofte med små kommentarer fra forfatteren, og vi møder temaer fra "Charlotte" og Foenkinos tidligere roman. Men i denne roman har han absolut nået et toppunkt.

Bør læses!



Gallimard, 2018





Tuesday, April 10, 2018


Jean-Christophe Rufin: Le suspendu de Conakry


Jean-Christophe Rufin er ude med en ny bog, der denne gang foregår i Guinea, nærmere bestemt i hovedstaden Conacry.

Bogen fremtræder som en slags krimi-historie, hvor et mord skal opklares, men det særlige er noget mere de personer, der optræder i den, forholdene mellem de tidligere koloniherrer og den indfødte befolkning og en beskrivelse af et land, hvor alting ikke er som i Europa.

Hovedpersonen er konsulen Aurel Timescu, der er født i Rumænien. Hvordan han er blevet fransk konsul i Afrika, er en historie for sig selv, men hans situation er denne, at han er stort set blevet frataget sine forpligtelser. Han hader at bo der på grund af varmen, men klæder sig alligevel i store frakker etc. En meget særegen person, der ikke er særlig vellidt, og som er en enspænder, der holder sig for sig selv.

En morgen finder man en franskmand, myrdet og hejst op i masten på sin sejlbåd. Ambassadøren er bortrejst, så Aurel må tage over, men han påtager sig også at finde ud af sammenhængen. Egentlig er det ikke hans opgave, men nu hvor han endelig har et hverv, kaster han sig ud i det.

Mere vil jeg ikke afsløre, men vi ender med at få en løsning på gåden.

Det er ikke én af Rufins bedste bøger, og krimi-genren skulle han måske ikke have kastet sig så voldsomt over, for han skriver meget bedre om stedet, kulturen, de forskellige folk og folkeslag og forskellige interesser, der mødes. Det behøver han ikke et mord for at skrive om.

Bogen er dog velskrevet i store dele, men lidt udpenslet og forklarende ved mordets opklaring.


Flammarion, marts 2018


Léonor Serraille: Jeune femme

Scénario complet et dialogues du film, Interview de Léonor Serraille

Léonor Serrailles film fik Caméra d’Or à Cannes 2017, og man kan nu læse hele hendes filmmanuskript i denne udgivelse.

Manuskriptet er meget detaljeret og kan læses som en roman. 

Historien starter ret voldsomt med en ung kvinde, Paula, der forsøger at komme ind i en lejlighed. Til sidst smadrer hun sit hoved ind i døren. Næste scene er på hospitalet, hvor vi får lidt om hendes baggrund. 

Hun har i 10 år været i Mexico med en lidt ældre fotograf, Joachim, der har afbrudt deres forhold og smidt hende ud af lejligheden. 

Paula er faktisk ret meget på spanden, for hun har ikke været i Paris i 10 år, ingen bekendtskaber eller næsten ingen venner, så for hende begynder der nu en hurtig nedtur i de sociale miljøer.

Hun får jobs som servitrice i en pornobar, børnepasser, studerende og ansat i et indkøbscenter. Samtidig slæber hun rundt på Joachims kat, for hun er nødt til at have noget af ham.

Nu vil jeg ikke afsløre mere om handlingen, der faktisk er ret spændende, for Paula er hele tiden på vej. Vi kommer rundt i Paris og følger samtidig hendes modning. Hun VIL stå imod, ikke blot give op og græde over sig selv.

Der er spændende nu at skulle se filmen!


Editions LettMotif, 



Sunday, March 18, 2018


Philippe Claudel: L'Archipel du Chien


Den meget produktive Philippe Claudel er på banen med en ny roman, der tager stilen op fra nogle af hans tidligere lidt barske og mørke romaner som f.eks. Les Âmes grises. Vi har i hans nye roman en fremstilling af menneskers mørke side.

Handlingen foregår i et lille ø-samfund. De lever på en ø i Middelhavet med en vulkan, der somme tider varsler om udbrud, men indtil videre går det godt. Øens borgmester vil gerne have mere liv på øen og har planer om et spa-center mm for at trække folk til.

Vi har ingen navne på de fleste af personerne. Det er borgmesteren, lægen, præsten, den gamle og læreren, der bliver hovedpersonerne. 

En dag finder den gamle dame tre lig på stranden, tre sorte, der er druknet på deres vej til Europa. Borgmesteren vil have dem væk og holde det skjult, for det kan skade øens omdømme og umuliggøre hans projekt. Kun læreren er imod at bortskaffe ligene. Det ender dog med, at de smider de tre lig ned i vulkanen. 
Læreren er dog ikke tilfreds og begynder at undersøge strømforholdene, for hvordan kunne de ende her. Vi starter her på lidt af en spændingsroman, for borgmesteren er ikke tilfreds med dette.

Pludselig kommer en ny person til øen. Det er en politikommisær, der har stor indsigt i hvad der sker via satellitfotos!

Vi får skildret en række personer fra deres negative sider, mens læreren er den eneste naive og uskyldsrene. Alt bliver sat ind i en ramme af beskrivelse af øen og dens befolkningsgrupper, skikke og traditioner.

Der er ingen tvivl om, at romanen kan læses på mange niveauer. Den kan læses som en beretning om den aktuelle situation, men lige så vel som en myte om mennesket og om det moderne menneskes mangel på menneskelighed. Her kan man henvise til en af Claudels seneste bøger om "Inhumaines", der dog har en mere munter tilgang. I denne historie er der ikke meget at le af.

Stor roman fra en stor forfatter. Læs den!

Stock 2018


Grégoire Delacourt: La femme qui ne vieillissait pas




Grégoire Delacourt har jeg tidligere været ret begejstret for, og det fortsætter med hans nye roman om kvinden, der ikke blev gammel. Ja, det lyder lidt som et eventyr, men det er måske ikke helt så lykkeligt, som man skulle tro. Bogen starter i 1950'erne, hvor Martines far vender hjem fra Algier med en benstump. Martine elsker sin mor totalt, og det er et enormt chok, da moderen i en alder af 35 bliver kørt ned og dør. Den nu 13-årige Martine må sørge for sin depressive far.

Vi følger Martines liv år efter år med beskrivelser af hende og tiden. Hun er meget lykkelig, da hun begynder at læse i Lille og møder André, der er manden i hendes liv. De får en søn Sébastien. Fra Martine bliver 30 år vil hun hedde Betty, og hendes hud ældes ikke. Selv da hun er langt oppe i 50erne ligner hun stadigvæk en ung kvinde på 30.

I starten er hun genstand for alles beundring og jalousi. Hvordan bærer hun sig ad? Men det bliver faktisk også et problem for både manden og sønnen, der præsenterer hende som sin kusine!

Nu skal jeg ikke afsløre mere. Men blot sige, at bogen jo rummer mange tanker om ungdom kontra alderdom. Hvordan kan man bevæge sig fra det ene til det andet. 

I den evige ungdom som Betty har fået, bliver hun alligevel ældre indvendig. Hendes venner bliver ældre, og selv om hun ser ung ud, kan hun ikke altid tilpasse sig til deres måde at være og at leve på.

JC Lattès, 2018




Editions JC Lattès

Thursday, March 08, 2018


Virginie Grimaldi: Le parfum du bonheur est plus fort sous la pluie


Meget lang titel til en bog, der er meget lang, for lang efter min mening. Det er ikke fordi der ikke er interessante temaer i bogen, men det bliver altså bare for meget. Heldigvis er der nogle gode scener og kvikke replikker, der højner standarden.

Bogen handler om Pauline, hvis mand Ben en dag fortæller hende, at han ikke elsker hende mere og vil skilles. De har en søn Jules sammen.

Pauline vil ikke slippe ham og skriver et brev hver dag til ham om en god oplevelse, de har haft sammen. Det virker næsten meningsløst, at de skal skilles. Han skriver også til hende, men sender dem ikke, så dem får vi først senere.

Hele Paulines liv udrulles på den måde, samtidig med at hun går ned med stress på sit arbejde og tvinges til at holde ferie med sin familie i et sommerhus ved havet.

Det er ikke alene Pauline, der har problemer. Hendes søster har også, faderen er tidligere dranker, broderen er homoseksuel, svogeren er utro, ja der er sikkert mere, der kommer frem i denne families tur gennem en slags sommer-psykoterapi. 

Pauline går i øvrigt til psykolog, men det tager lang tid, førend han får åbnet lidt for hende, så vi bedre kan forstå sammenhængen.

Elegant komponeret, også relevante emner, men den virker for overlæsset, for personlig og er for svær at holde ud, til man når slutningen.


Fayard, 2017

Eve Borelli: Après l'ubscurité - L'Intégrale



En roman der åbenbart har været udgivet i fire del, men jeg fik det samlede værk ret tilfældigt.

Det viste sig at være en historie om Olivia, kendt journalist fra et radioprogram i Montpellier. Hun elsker at arbejde for radioen og afslår også et tilbud fra Paris. Hun har dog et problem, og det er et stort modersmærke på den ene kind. 

Det har givet hende store problemer i skolen og som voksen gør hun alt for at skjule det med pudder, men det sidder i hende som en plage. Hun må skjule højre kind og er således kun et halvt menneske.

Da hun en dag tager med en elevator møder hun Noam, en flot fyr som hun falder totalt for og tænder på. 

Ja, så starter historien ellers, og vi får lidt efter lidt en udvikling af forholdet, men de skal igennem mange brud og indrømmelser, inden de får skrællet alle lag af, for de gemmer godt på en række fortrængninger, der skjules bag løgne. Der er også andre personer med i bogen til at belyse de to hovedpersoner, så vi får faktisk flere parallelle forløb.

Det er faktisk rigtig godt skrevet og rummer temaer omkring barnet der mobbes, opdragelse, sorg og også livsglæde og elskov.

Ja, læs den bare, for hun skriver godt.

Forlaget Nisha 2017



Monday, February 19, 2018


Carl de Keyzer/Philippe Claudel: Hauteurs Ararat


Da jeg normalt anskaffer mig alt af Philippe Claudel, måtte jeg også se, hvad denne bog var for noget.

Det er egentligt svært helt at kategorisere den, men det er kort sagt en fotobog med tekster. Ikke nødvendigvis tekster der beskriver eller bedømmer et bestemt foto, men mere et foto der giver anledning til en overvejelse af personlig art, evt en indlevelse i nogle personer på fotoet eller en sindstilstand.

De fotos som bogen har med er forbundet med begrebet "Hauteurs", det er billeder fra bjergene og ting der foregår i bjergene. Nogle gange virker de lidt opstillede med mennesker, der forsvinder i den store natur, det kan også være mennesker der forsøger at stille sig op mod bjergene eller bruge dem til selfies.

Der har været mange muligheder for Philippe Claudel til at skrive små tekster til billeder, og meget ofte spiller tekst og billede godt sammen, hvis ellers opsætningen tillader det. Der er helt tydeligt nogle gange hvor tekst og billede er forskudt. Virker lidt sjusket.

En speciel bog.

Edition Glénat, november 2017

Saturday, February 17, 2018


Servane Lc: émulsions


Somme tider kan man være heldig at finde en perle på et af de mange små forlag, der eksisterer i Frankrig. Det gælder denne lille samling af korte tekster illustreret af en række tegnere kendt fra tegneserieverdenen.

Teksterne kan være fra få linjer til en side, men alle har fået deres egen illustration. Der er i alt 18 tekster/tegninger og titlerne viser, at det er refleksioner, historier om dagligdags ting: Ton Dos, La piscine, La nuit, La robe, Le tunnel

Vi har ofte meget konkrete situationer, der er udgangspunkt for en lille overvejelse, tanke. Men der er også meget erotiske tekster f.eks. om et lesbisk par.

Det er godt skrevet og illustrationerne er alle glimrende trods deres store forskellighed.

Det er en lille bog, der er rar at have.


Pigeon Moelleux Edition, 2018

J.M.G. Le Clézio: Bitna, sous le ciel de Séoul I sin nye bog tager Le Clézio os til Sydkorea, nærmere bestemt Séoul. Hovedpersonen e...