Wednesday, May 10, 2017


Lorraine Fouchet: Les couleurs de la vie



En dejlig positiv roman på trods af en barsk start. Hovedpersonen er den unge Kim, der bor på en ø ved Bretagne. Hun er opvokset hos sin bedstemor med tilnavnet "Le Chat", da hendes mor er død og hendes far er forsvundet.

Hun får et chok, da hun en dag får en besked fra "Le Chat". Hun har besluttet sig til at tage til Schweiz til en klinik, der tilbyder assistance til selvmord! Hun føler sig gammel og vil ikke være til byrde for nogen. Kim er rystet og beslutter sig for at forlade Bretagne og manden Clovis for en tid for at finde sig selv.

Så følger en tid, hvor hun på et plejehjem i Antibes tager sig af  fru Gilonne. Hun er ansat af hendes søn, der nærer en stor kærlighed til hende, men ikke kan tage sig af hende undtagen i week-enden.

En dag finder Kim ud af, at Gilonnes søn faktisk er død, så hvem er den mand som udgiver sig for hendes søn, og som hun selv kalder sin søn.

Mere vil jeg ikke afsløre, men kan sige, at bogen er skrevet med en god portion af glæde og sorg, med beskrivelser af plejehjemmets beboere og Gilonnes og hendes "søns" brogede liv. Der er også et sjovt spil i forskellen mellem Bretagne og Côte d'Azur, både natur og mennesker.

Vil Kim nå sit mål og vende tilbage til Bretagne, ja det må I selv gætte på.

En god og munter bog til læsning og afslappelse.


Éditeur : EDITIONS HÉLOÏSE D'ORMESSON (30/03/2017)


Tuesday, May 09, 2017


Philippe Djian: Marlène


Philippe Djian blev én af mine favoritter med 37 ° 2 le matin, der bragte ham popularitet, måske også på grund af Beineix' filmatisering. Han har siden skrevet omkring halvtreds romaner, nogle bedre end andre, men Marlène, der er hans nye roman, har bestemt sine kvaliteter.

Dan og Richard, barndomsvenner og senere sammen i hæren med udsendelse til Afghanistan, Irak og Yemen. De har haft uhyggelige oplevelser bl.a. da de reddede en af deres venner, der mistede sine ben ved et granatangreb.

De er nu hjemsendt og bor i samme lidt kedelige by, deltager som veteraner ved forskellige lejligheder i den lokale base. Dan forsøger med en kraftig styring af sin hverdag og et lille job i en café med bowlingbaner at vende tilbage til et normalt liv, men han har ofte voldsomme mareridt. Han ser næsten ikke andre end sin gode ven Richard, der er gift med Nath. De har en datter Mona på 18 år, der er en oprørsk teenager, og som lægger an på Dan, der totalt afviser hende. Richard er en spillertype, voldsom og utæmmelig. Han er også utro mod sine kone. Men en dag ankommer Marlène, Naths søster, hun er smidt ud af sin kæreste, og så starter løjerne eller snarere dramaet...

To mænd, tre kvinder hver med deres eksistentielle problemer. Det skal give komplikationer, men dem vil jeg ikke afsløre her. Men der er ingen tvivl om, at man bliver grebet af handlingen og får et chok til slut.

Romanen starter med nogle meget korte kapitler, nærmest et skelet, hvor man ikke altid kan se, hvem der siger hvad og hvilke personer, der omtales. Det er den nærmest telegramagtige stil, som Djian er kendt for inspireret af amerikanske forfattere.
Senere bliver kapitlerne længere og mere udførlige, historien strammes op, og vi får indblik i de fem skæbner, der har så uendeligt svært ved at få styr på deres tilværelse. Præcise beskrivelse af de hjemvendte soldaters problemer og stilling i samfundet, men også konernes og børnenes skæbner berøres fint.

En god roman, der giver stof til eftertanke, men også et velskrevet drama.

Gallimard, marts 2017


Saturday, April 29, 2017


Franck Senninger: La Parfaite



En meget speciel roman, der kæder en moderne historie sammen med en beretning om katharerne og deres grusomme skæbne. Vi får en grundig indføring i deres liv og tankegang gennem hovedpersonen Alix.

Katharernes opfattelse af mennesket er at denne verden styres af Satan, der også har formået at danne en falsk kirke, som kalder sig kristen. De bygger på det nye testamente og lever et enkelt liv, og enkelte af dem bliver udset til at være "de perfekte", der er tættest på himlen. Hvis man ikke lever det perfekte liv, skal man gennem op til ni liv som menneske eller dyr. Derfor sker der en slags genfødsel, hvor man kan erindre ting fra de tidligere liv.

Romanen spiller på denne genfødsel og starter med at berette om nutidens Alice, der lever i et ægteskab med vold. Hendes mand Fabien er også involveret i narkosalg, Alice vil skilles efter kun 14 dages ægteskab. Hun mødes med nogle veninder og drages pludselig mod en gøgler på torvet. Hun synes, at hun har set ham før..

Så springer vi tilbage til 1207 og møder Bertrande og hendes datter Alix. Bertrandes søster ligger for døden, og hun må drage over til hende sammen med sin datter. Det er en farefuld færd, og om natten får de hjælp af en mærkelig mand og hans hund, da de bliver overfaldet. Er denne mand djævelen?

I får ikke mere af historien her, men som man nok kan mærke er der sammenhænge mellem de to tidsaldre og de to kvinders navn.

Det er en velskrevet roman med gode personskildringer og med en god skildring af katharerne og deres liv, her skildret ved nogle enkelte skæbner. Handlingen udspilles i det sydvest Frankrig, hvor katharerne stod stærkest. Fristelsen gennem djævelen er hele tiden til stede, og selv om Alix, der er meget smuk, skal følge en streng skole for at kunne blive en af de perfekte, har hun svært ved at undlade at tænke på ham.

Lidt usædvanlig bog, men bestemt værd at læse.

Edition Anfortas februar 2017

Monday, April 17, 2017


Brina Svit: Nouvelles définitions de l'amour


Endnu en novellesamling der er indstillet til årets novellesamling af Goncourt, og den må siges at være en værdig kandidat.

Brina Svit er født i Ljublana i Slovenien, men hun har boet i Paris siden 1980, og hendes seneste tre romaner som denne novellesamling er skrevet direkte på fransk.

Der er i alt 10 noveller, der handler om forskellige former for kærlighed, der nok kan udvide ens begreber. Der er historien om Paul, hvis kone lige har forladt ham. Han er TV-producer og lidt oppe i årene, men kassedamen i supermarkedet smiler altid til ham. Hvad kan det ikke medføre? Slutningen er kostelig. Der er det ældre ægtepar, hvor hun er dansk i øvrigt, der efter et foredrag tager en ung pige op på vej til Paris. Hun siger lidt efter, at hun kun er til én ad gangen, og hvad sker der så..Der er Une histoire écrite hvor to kolleger har en historie sammen, men kun på skrift. Svært at sige hvilken der er bedst af de ti, for de har alle deres charme.

Det er faktisk ti virkelig gode historie, hvor det ofte er kvinderne, der på en måde er utro, mens mændene ofte er de svage, men de bliver fortalt på en brillant måde, der griber én. Det er ikke banale kærlighedshistorier, men nogle skæbner, som man godt kan forstå og leve sig ind i. Novellerne rummer genrens kortfattede formulering, en ofte uventet afslutning og en afsløring af privatlivets gemmer.

Det er en sand fornøjelse. Læs den!

Gallimard februar 2017

Wednesday, April 05, 2017


Valérie Tong Cuong: Par amour


En roman om 2. Verdenskrig, har man ikke snart læst nok om det? Nej, det viser denne fremragende roman af Valérie Tong Cuong, som vi tidligere har omtalt som en stor forfatter.

Bogen fortæller om 2 søstre, Émilie og Muguette, deres mænd og 4 børn (de har begge en dreng og en pige) umiddelbart inden krigen bryder løs og hele perioden igennem. Det særligt interessante er, at det meste af bogen foregår i Le Havre, der nærmest blev udslettet under krigen. Romanen bliver fortalt i ni afsnit, hvor én af personerne beretter, så på den måde kommer vi rundt i alle synsvinkler.

Bogen starter med at mændene er indkaldt, og pludselig kommer der besked om at byen skal evakueres. Derefter følger en skildring af de to kvinders forsøg på at klare dette med fire mindre børn og den totale mangel på støtte fra nogen sider. Efterfølgende får de dog mulighed for at vende tilbage, men de er nu præget af uro og uvished. Émilies mand Joffre vender hjem, men han er meget ændret, nederlaget har været både et nationalt og personligt nederlag.

Senere bliver Muguette ramt af en hård tuberkulose, hendes to børn bliver sendt til en støttefamiliei Algeriet, og krigen bliver voldsommere. 

Jeg skal ikke afsløre det videre forløb, men krigens forløb kender vi jo, så det er specielt byen Le Havres historie der virkelig er en afsløring af helt umenneskelige forhold for de beboere der er tilbage under de allieredes voldsomme bombninger, der ikke tager hensyn til de civile tab. Ja, meget minder om de ting, der foregår i Syrien mm i dag.

Bogen bygger på et minutiøst arbejde fra forfatterens side med autentiske beretninger og historisk materiale, men forståelsen bliver egentlig bedre gennem den fortælling gennem romanens perosner, som vi bliver præsenteret for. Alt virker autentisk og gennemarbejdet. Det psykologiske spil mellem søskende, forældre - børn og ægtefæller er meget fint udviklet og udbygges gennem de forskellige beretterpersoner. Vi får de lokales opfattelse af krig, en viden om den hjælp der ydes. Specielt udsendelsen af børn til Algeriet kendte jeg ikke noget til.

En overordentlig vigtig roman, der fanger sin læser på alle niveauer. Vigtig også for forståelsen af vor egen tid.

JC Lattès, januar 2017

Wednesday, March 29, 2017


Raphaël Haroche: Retourner à la mer


Raphaël Haroche er nok mest kendt som sangeren Raphaël, men nu får han også sin debut som novelle-forfatter. Det kan sådan set ikke undre, for hans sangtekster rummer også tegn på et forfattertalent, så springet har ikke været så stort.

Det er en kort samling på 100 sider med 13 noveller om forskellige skæbner, der næsten alle har problemer, uopfyldte drømme og mangel på mening med tilværelsen, som de forsøger at forklare.

Der er f.eks. arbejderne på et slagteri, der ikke kan slagte en ung kalv og får den gemt væk, der er tre unge der pludselig oplever et fly der går ned tæt på dem, da de sidder ved havet - men ingen andre har set noget og tror ikke på dem. Der er en ung mand der bliver kostet rundt med af en meget smuk kvinde, der bare udnytter ham. Vil det lykkes for ham at komme i seng med hende. Der er tretten historier med meget forskellige typer og miljøer, men de gennemgående emner om meningen med tilværelsen følger med i dem alle.

Det er skarpt skrevet, men også med lidt humor undertiden f.eks. i historien om to gamle, der forsøger at drukne sig i en sø tæt ved plejehjemmet. Problemet er bare, at den ikke er dyb nok. Der er også manden, der efter et hospitalsophold tager sin gamle mor med på en tur i Antibes og Nice. Han er meget kritisk overfor hende, men inderst inde fortryder han sin hårde skal.

Ofte lidt triste skæbner, men skildret med stor præcision.

En meget fin debut som forfatter.

Gallimard, 2017


Céline Coulon: Trois saisons d'orage



Céline Coulon er en spændende ung forfatter, der trods sin unge alder (født 1990) allerede har udgivet 9 bøger. Hendes nyeste Trois saisons d'orage er en særdeles velskrevet roman om tre generationer af en familie, der lever i et bjergområde kaldet Les Trois Gueules.

Området opnår en status efter at have været et næsten forladt område, da brødrene Charrier åbner et stenbrud, der kan konkurrere på et stort plan. Økonomien forbedres i landsbyen, folk flytter til, og André, en ung militærlæge, ender med at slå sig ned der. 

Her starter historien om familien. André har faktisk en søn Benedict, som er blevet holdt skjult for ham. Benedict føler sig også tiltrukket af området, bliver også læge, gifter sig med Agnès, som han får datteren Bérangère med.

Alt synes jo at være godt, men der lurer skjulte kræfter, der varsler om naturens uovervindelighed.

Man gribes af historien med rigtige og levende personer, beskrivelsen af miljøet i en ellers forladt landsby og hvordan man søger at skabe et nyt samfund. Men det er svært at være tilflytter, man skal helst være født i området. Hele tematikken omkring by/land og menneske/natur sætter historien i et større perspektiv.

Bogen er skrevet i et enkelt sprog og har en evne til lidt efter lidt at få intrigen til at blomstre. Der er overraskelse på overraskelse, og selv om romanen spænder fra slutningen af 2. Verdenskrig og 70 år frem, så er den alligevel tidsløs. En slags græsk tragedie udspillet i en voldsom dragende natur, som ikke lader sig kue.

Kan meget anbefales



Éditeur : VIVIANE HAMY (05/01/2017)


Saturday, March 11, 2017



Emmanuelle de Boysson: Les années solex



Juliette Monin mindes sit liv som en ung pige på 13-14 år der i 1969 var på ferie hos sine bedsteforældre i Alsace sammen med kusinen Camille. 

Vi følger hende nu gennem hendes dagbogsnotater og minder i en periode på 4-5 år, som måske var den bedste i hendes liv.

De to unge, især Camille, var påvirket af 1968-ånden og ville have mere frihed og ikke være underlagt de gamle normer som forældre og bedsteforældre står. For dem skal en ung pige lære at overholde kvindens plads og forberede sig på at indgå i et ægteskab med en passende mand. Vi får et billede af de velhavende borgerliges liv og sædvaner og fornemmer nok, at det ikke lever op til de unges drømme.

Juliette bliver forelsket i Patrice, men det bliver et forhold med mange problemer. Camille derimod fører sit vilde liv, til hun møder en ung adelig med en passende formue, så hun kan gifte sig. Vi følger ellers de unge med deres skole, fritid, venner, politiske holdninger, forældre og familieforpligtelser og drømme og får et godt indtryk af perioden.

Bogen springer meget fra episode til episode med lange beskrivelser og opremsninger og bliver derved ofte lidt for kedelig og anstrengende. Kunne godt have trængt til at blive strammet væsentligt op. Men perioden som sådan er bestemt skildret indgående.


Éditeur : EDITIONS HÉLOÏSE D'ORMESSON (02/02/2017)