Monday, February 19, 2018


Carl de Keyzer/Philippe Claudel: Hauteurs Ararat


Da jeg normalt anskaffer mig alt af Philippe Claudel, måtte jeg også se, hvad denne bog var for noget.

Det er egentligt svært helt at kategorisere den, men det er kort sagt en fotobog med tekster. Ikke nødvendigvis tekster der beskriver eller bedømmer et bestemt foto, men mere et foto der giver anledning til en overvejelse af personlig art, evt en indlevelse i nogle personer på fotoet eller en sindstilstand.

De fotos som bogen har med er forbundet med begrebet "Hauteurs", det er billeder fra bjergene og ting der foregår i bjergene. Nogle gange virker de lidt opstillede med mennesker, der forsvinder i den store natur, det kan også være mennesker der forsøger at stille sig op mod bjergene eller bruge dem til selfies.

Der har været mange muligheder for Philippe Claudel til at skrive små tekster til billeder, og meget ofte spiller tekst og billede godt sammen, hvis ellers opsætningen tillader det. Der er helt tydeligt nogle gange hvor tekst og billede er forskudt. Virker lidt sjusket.

En speciel bog.

Edition Glénat, november 2017

Saturday, February 17, 2018


Servane Lc: émulsions


Somme tider kan man være heldig at finde en perle på et af de mange små forlag, der eksisterer i Frankrig. Det gælder denne lille samling af korte tekster illustreret af en række tegnere kendt fra tegneserieverdenen.

Teksterne kan være fra få linjer til en side, men alle har fået deres egen illustration. Der er i alt 18 tekster/tegninger og titlerne viser, at det er refleksioner, historier om dagligdags ting: Ton Dos, La piscine, La nuit, La robe, Le tunnel

Vi har ofte meget konkrete situationer, der er udgangspunkt for en lille overvejelse, tanke. Men der er også meget erotiske tekster f.eks. om et lesbisk par.

Det er godt skrevet og illustrationerne er alle glimrende trods deres store forskellighed.

Det er en lille bog, der er rar at have.


Pigeon Moelleux Edition, 2018

Wednesday, February 07, 2018


Philippe Claudel: Le lieu essentiel


En lille ny bog af én af mine favoritforforfattere, der er formet som en "entretien avec Fabrice Lardreau" og nogle små tekster, som har haft betydning for Claudel.

Fabrice Lardeau er forfatter og journalist ved La Montagne & Alpinisme, og det leder os hen på bogens indhold, for det er Claudels fortælling om hans store begejstring for bjergbestigning og alpinisme.

Vi får historien helt fra hans unge dage, hvor han fattede denne interesse, som han læste alt om. Mere konkret blev ferier med forældrene i Harzen og senere Chamonix. Vi hører også om en tur til Sydamerika.

Claudels fascination af bjergene er dels naturen og muligheden for at prøve sig selv, men det er også fællesskabet og tilliden til andre under en opstigning. Der er mange spændende ting, som kommer frem om Philippe Claudel, og de giver bestemt en bedre forståelse af forfatteren Claudel.

Han tager ofte op i en hytte i bjergene, når han skal skrive. Han nyder denne afsondrethed for al form for kommunikation. Der er kun ham og naturen, som han betragter med stor ydmyghed, når han således er alene i bjergene.

Arthaud, januar 2018

Tuesday, February 06, 2018


Pierre Lemaitre/Christian de Metter: Au Revoir là-haut



Pierre Lemaitre fik fortjent en Goncourt i 2013 for sin storslåede roman, som vi tidligere har omtalt, og som nu kan opleves både som film og som tegneserie.

Oprindeligt udkom tegneserien i 2015, men på grund af filmpremieren i oktober 2017, blev tegneserien trykt op igen i 2017.

Det var med en vis mistro, at jeg startede på tegneserien. Hvordan kunne man dog får den store roman ind i dette nye format, der jo normalt ikke er teksttungt? Men hurtigt blev jeg klar over, at det var lykkedes på mange måder at fortælle historien igen, men på helt andre prænisser.

Handlingen er selvfølgelig skåret ind til benet, men er bestemt sammenhængende og med et pænt persongalleri. Og nu til det væsentlige: tegningerne. Her er Christian de Metter fortrinlig til at fange tidsånden i perioden efter 1. Verdenskrig, til at skabe et persongalleri der i deres fremtræden viser deres personlighed.

Man læser faktisk tegneserien på 170 sider med næsten lige så stor energi og overvældelse som romanen. Flot arbejde.

Nu mangler jeg så lige at se filmen!



Rue de Sèvres, 2017

Faiza Guène: Millénium Blues


En ny roman fra Faïza Guène, hvis titel afslører en del. Vi er kommet forbi et årtusindskifte og de forhåbninger, som man kunne have haft til nye tider og forandringer både på det personlige som på det samfundsmæssige plan, er nok ikke helt blevet til noget.

Vi følger Zouzou og hendes veninde Carmen i perioden ca 1990 til vor tid, hvor de skifter fra barn til voksen. Det er en historie om et venskab, som ikke rokkes trods mange forhindringer, selv da Carmen er indblandet i en ulykke, der koster en ung kvinde livet eller da Zouzou bliver gift med en dominerende type, der ikke vil se Carmen.

Det er ikke kronologisk fortalt, men hængt op på en række små episoder, da ofte er knyttet til en større begivenhed: VM i fodbold i 1998, 11. september og præsidentvalget i 2002. Selv om vi springer frem og tilbage, er det alligevel med til at give os et godt indtryk af nogle almindelige skæbner, måske typiske for perioden, fortalt uden nostalgi, men ofte med en snert af humor og et ønske om ikke at forfalde til sørgmodighed. Zouzou får en datter Lila som hun vil gøre alt for, så hun oplever et bedre forløb end hende selv.

Faïza Guène har fået mere styr på sin fortællestil siden hendes debut med Kiffe, kiffe demain, heldigvis er der stadig en fandenivoldskhed i hendes udtryksfacon. Opbygningen i korte kapitler, korte sætninger og en skarp præcision gør bogen til meget værd at læse.


Fayard, januar 2018



Sunday, January 21, 2018


13 à table 2018



For fjerde år i træk udsendes der en samling noveller for at skaffe måltider til Les Restaurants du Coeur. For hver solgt bog kan der blive uddelt 4 måltider, så det er da en strålende ide.

Forfatterne giver deres bidrag i form af en novelle. Der er bidrag fra Michel Bussi, Christian Jacq, Agnès Martin-Lugand og Leïla Slimani for bare at nævne et par stykker. Alle tekster er nye og ikke tidligere udgivet.

Årets tema er "célébrer l'amitié", og det er der kommer mange gode og sjove vinkler på i teksterne.

Der er venskaber, der af den ene eller anden grund er blevet glemt eller skubbet til side, andre hvor venskaber er opstået gennem brevvekslinger. Der er også venner, der føler sig svigtet, og i et tilfælde hvor dette svigt kræver hævn. Men i alle novellerne er der som i alle gode noveller en pointe eller slutning der overrasker. Roman Puertelas bidrag handler f.eks. om en firefarvet kuglepen, der kommer verden rundt inden vi når slutningen.

Nu vil jeg ikke afsløre for meget om indholdet, men af de 13 bidrag er der i hvert fald fuld valuta for de 10, så det må siges at være tilfredsstillende!

Sempé står for den søde forside.

Pocket, 2017

Saturday, January 20, 2018


Philippe Delerm: Et vous avez eu beau temps ?




Endnu ben herlig bog fra Philippe Delerm, som vi tidligere har omtalt. Igen er det små korte prosatekster, hvor han beskæftiger sig med små sætninger og situationer fra hverdagen. Her ridser han så lidt i lakken, så man ser, at en velment bemærkning i virkeligheden dækker over en form for skadefryd eller hykleri. 

Som eksempel kan man tage bogens titel. Det er jo ikke et spørgsmål, når man bruger vendingen over for folk der har tilbragt 14 dage i Bretagne med regnvejr og derfor kommer blegnæbbede hjem.

Samlingen er måske ikke helt på højde med den "Journal d'un homme heureux" (se vores omtale), men der er bestemt mange guldkorn. Læs blot for eksempel "Tais-toi, tu vas dire des bêtises !", "J'ai raison", "Passez un texto en arrivant"..

Der er et stort udvalg, men læs dem langsomt med et par stykker om dagen, for Delerm fortjener at blive læst langsomt, så der bliver tid til at overveje og eftertænke.



Seuil, 2017


Jean-Loup Chiflet: Ramener sa fraise





Igen en lille sjov bog fra Le Figaro med 100 expressions savoureuses à partager entre Petits & Grands.

Det er meget sjovt at få forklaringer på en række udtryk som man kan møde i fransk og hvor enkelte også kan findes på dansk f.eks. "La coupe est pleine".

For blot at nævne nogle eksempler, så kan man få forklaret udtryk som:
avoir les jambes en compote - Manger de la vache enragée - Faire ses choux gras

Virkelig en fin lille sag med gode illustrationer.



Figaro, 2017
Bogen kan købes via avisens hjemmeside

Friday, January 12, 2018


Delphine de Vigan: Les layautés



I 2015 udsendte Delphine de Vigan den meget omtalte "D'après une histoire vraie", som vi omtalte her. Nu er hun tilbage med en helt anden type roman, men måske alligevel med temaer som den schizofreni og personspaltning, som vi mødte i værket fra 2015.

Bogen er skrevet i en ganske enkel form med vekslende kapitler, der bærer den persons navn, som vi følger. Historien udvikles efterhånden gennem de forskelliges oplevelser og følelser. Der er læreren Hélène, der var udsat for vold som barn, husmoderen Cécile, der efter mange års ægteskab opdager en skjult ond side hos sin mand. Cécile er derefter blevet fjern og taler højt med sig selv. Det der bringer historien sammen er de to tolvårige venner Mathis, der er Céciles søn, og Théo, hvis forældre er skilt. Han tilbringer skiftevis en uge hos hver af sine forældre. 

Hélène er meget bekymret for Théo, da hun mærker, at han har problemer. Théo har det ikke godt, for hans far er ved at gå i hundene, og hans mor vil ikke hører noget om ham. Theo skal gå i brusebad, så snart han kommer tilbage fra faderen, hans tøj skal vaskes og faderen omtales ikke. 

De to drenge søger sammen, for de har begge svært ved at klare at skulle være loyale over for deres forældre og hnanden. Hélène skal være loyal over for sin skole og ikke bruge sin fritid på at skygge Théo, og Cécile skal være loyal over for sin mand. Alle disse forhold skildres skarpt i bogen og sætter spørgsmålstegn ved om det er rimeligt.

Delphine de Vigan skærer ind til benet og lægger skæbnerne frem. Det er de mørke sider og kan loyalitet bære det?

Vældig god og kort roman der med præcise og enkle midler fører os dybt ind i personerne og afslører sider som har almen interesse.



JC Lattès, januar 2018



Carl de Keyzer/Philippe Claudel: Hauteurs Ararat Da jeg normalt anskaffer mig alt af Philippe Claudel, måtte jeg også se, hvad d...